Derfor er der alkohol i dine hudplejeprodukter

Go Back
Derfor er der alkohol i dine hudplejeprodukter

Producenter af hudplejeprodukter bruger ofte alkoholer, såsom ethanol og propanol, da de hjælper med at blande andre ingredienser sammen, og samtidig har de bakteriedræbende egenskaber.

Alkoholer er også inkluderet i nogle kosmetiske produkter, hvor de hjælper andre ingredienser med at trænge ind i huden. I produkter såsom tonere og rensemidler bruges alkohol til at hjælpe med at mindske porer og give stram hud.

Selvom det er ganske almindeligt at anvende dem i hudplejeprodukter, er disse kortkædede alkoholer ikke ideelle kosmetiske ingredienser, da de kan irritere huden og samtidig forårsage tab af vand ved forstyrre hudens beskyttende barriere. Du bør undgå produkter med alkoholer såsom ethanol, propanol, isopropanol og benzylalkohol - særligt hvis du har tør hud.

Den anden type af alkoholer der anvendes i hudplejeprodukter er fedtalkoholer (såsom cetyl- og stearylalkoholer og deres blanding kaldes cetostearylalkohol eller cetearylalkohol). De er ikke-irriterende alkoholer og kan være meget gavnlige for tør hud. I modsætning til ethanol, der har en udtørrende effekt på huden, kan fedtalkoholer forhindre udtørring og revner i huden og bidrager til at holde på fugten.

CIR (Cosmetic Ingredient Review) ekspertpanelet har vurderet Cetyl, stearylalkohol og Cetearylalkohol til at være sikre at bruge i kosmetiske produkter. Hudreaktioner forårsaget af dem er ikke almindelige, men der er sjældne tilfælde af irritation eller kontaktallergi forbundet med produkter, der indeholder disse ingredienser. Reaktioner opstår for det meste i mennesker med følsomme hudtyper - især hos mennesker der lider af eksem. Så hvis du har en kendt allergi, eller skulle en irritation opstå, skal du ikke bruge produkter, der indeholder Cetyl eller Cetearylalkohol.

Hvis du oplever en reaktion på hudplejeprodukter, kan din hudlæge give dig en hudtest for at kontrollere, hvilke af ingredienserne din hud reagerer på.

Personlig hudpleje til din huds unikke behov.

Hudpleje på en helt ny måde. Lad os starte din rejse mod en sundere hud.