Sådan holder du din hud sund, når efteråret melder sin ankomst

Go Back
Sådan holder du din hud sund, når efteråret melder sin ankomst

Efteråret har meldt sin ankomst, og det betyder, at det er sæson for uldne sweater, hyggestunder og lange gåture mens du indånder den friske efterårsluft. Desværre er efteråret også start på sæsonen for tør hud. I efterårsmånederne falder luftfugtigheden, hvilket betyder, at din hud kan begynde at føles tør og kløende, og du kan endda opleve mere alvorlige symptomer som flager og revner.

Det er nu, du skal tage din hudplejerutine seriøst. Hvis du oplever, at din hud volder problemer, når vejret ændrer sig, så kan du hjælpe den på vej med nogle få ændringer i din hudplejerutine.

Husk de blødgørende hudplejeprodukter

Når vi skifter mellem sæsoner, kræver det ofte, at man tager et kig på sin hudplejerutine. Om efteråret er det vigtigt, at din hudplejerutine indeholder produkter, der hydrerer din hud, reducerer vandtab og beskytter din huds naturlige barriere. Og det er her de blødgørende hudplejeprodukter, også kendt som emollients, kommer ind i billedet.

Blødgørende hudplejeprodukter, er produkter som cremer, salver og olier, der har en såkaldt okklusiv film, hvilket betyder, at de begrænser fordampningen af vand fra de dybere hudlag, samtidig med at de hjælper det ydre hudlag med at rehydrere.

Blødgørende hudplejeprodukter indeholder ofte bestanddele, såsom glycerol eller urea, som øger vandbindingskapaciteten af ​​de ydre hudlag ved at tiltrække og fastholde vand fra de dybere hudlag. Derfor er disse produkter helt afgørende i vinterhalvåret, hvis du gerne vil undgå tør hud.

Vælg det fedtindhold, der matcher din huds behov

For at sikre din hud mod udtørring i vinterhalvåret anbefales det overordnet set, at du vælger et blødgørende hudplejeprodukt med et højere fedtindhold end normalt, da det hjælper med at beskytte din huds barriere. Hvis du kun har et mildt tilfælde af tør hud, så skal du stadig holde dig til et produkt med et lavt fedtindhold, da det skal matche din huds behov.

Blødgørende hudplejeprodukter opdeles typisk i fire undergrupper afhængigt af deres fedtindhold:

  • Lotioner der indeholder mindre end 20% fedt
  • Cremer der indeholder op til 40% fedt
  • Fede cremer der indeholder omkring 70% fedt
  • Salver der indeholder 100% fedt

Det er muligt at forebygge tør hud i vinterhalvåret. Du skal bare sørge for at oprethold en solid hudplejerutine med nøje udvalgte produkter, så kan du roligt gå efteråret i møde.

Personlig hudpleje til din huds unikke behov.

Hudpleje på en helt ny måde. Lad os starte din rejse mod en sundere hud.