Kombineret og akneplaget hud

Det vigtigste for os er at hjælpe dig med at have det godt med din hud! Vi, og resten af vores community af mere end 60.000 personer med helt forskellig hud, ved nemlig hvor meget vores hud kan påvirke os, når den ikke opfører sig, som vi vil have den til.

Derfor har vi vendt den normale tilgang til hudpleje på hovedet og har sat dig og dine specifikke behov i centrum. Vi tilpasser din hudpleje ved at se på din unikke hudprofil og vi justerer dine cremer, i takt med, at din hud ændrer sig.

I artiklen herunder kan du læse mere om kombineret og akneplaget hud, årsagerne dertil og hvad, du kan gøre for at behandle huden så effektivt som muligt.

Hvad betyder henholdsvis kombineret - og akneplaget hud?

Før vi begynder at tale om akne, giver det mening at tale om dét, vi kalder kombineret hud. Kombineret hud er nemlig ofte en forløber for akne - især i specifikke områder af ansigtet.

Kombineret hud

Du kan normalt kende kombineret hud ved, at du oplever to eller flere forskellige hudtilstande i ansigtet, som kan svinge i takt med sæsonerne. Kinderne kan for eksempel være tørre og skællende, mens T-zonen producerer for meget olie, hvilket fører til et skinnende udseende. T-zonen er forresten panden, næsen og hagen, der tilsammen danner et T-formet område.

Hvis du har kombineret hud, har porerne i T-zonen en tendens til at være større end porerne på kinderne. Det skyldes, at kirtlerne under huden overproducerer talg (en naturlig oliesubstans, der smører huden); når døde hudceller blokerer porerne, opbygges der talg, som derefter forstørrer porerne. Blokerede porer i T-zonen er også grunden til, at folk med kombineret hud har en tendens til at få akne og hudorme.

På grund af de modstridende hudtilstande ved kombineret hud (tør - og olieret hud i kombination) kræver huden en mere kompleks fugtighedscreme, fordi cremen både skal være effektiv på den tørre hud på kinderne og den olierede hud i T-zonen på samme tid.

Hver dag arbejder vi hårdt på at skabe de bedst mulige fugtighedscremer, som kan behandle tør hud, men som også undertrykker talgproduktion i T-zonen

Det er her Nøie kommer ind i billedet. For hver dag arbejder vi hårdt på at skabe de bedst mulige fugtighedscremer, som kan behandle tør hud, men som også undertrykker talgproduktion i T-zonen. Det er ikke en let opgave skulle vi hilse og sige; men ved hjælp af videnskab, innovative ingredienser og ‘crowdsourced’ data fra vores bruger community, er vi ved at finde en løsning. Så hold godt øje, når vi lancerer vores nye formuleringer, lavet helt specifikt til kombineret hud i foråret 2020.

Akneplaget hud

Som sagt kan kombineret hud være en forløber for akne, men der er også andre vigtige faktorer som kan være medvirkende til akne.

Hormoner spiller blandt andet en stor rolle, når det kommer til akne og betyder især meget, når vi rammer puberteten. Faktisk påvirker hormonelle forandringer 85% af alle teenagere. Men der er ikke mange, der ved, at omkring 2% af voksne lider af akne hele deres liv som et resultat af hormonudsving eller genetik.

For mange mennesker påvirker akneudbrud kun ansigtet. Men for nogle er de hårdest ramte områder faktisk ryggen og skuldrene, så det er meget forskelligt fra person til person og også meget forskelligt hvordan aknen skal behandles.

Omkring 2% af voksne lider af akne hele deres liv som et resultat af hormonudsving eller genetik

Det kan også virke uretfærdigt, at nogle mennesker får akne selvom de spiser sundt og motionerer, mens andre, der kan leve af junkfood og springer motionen over, har en næsten fejlfri hud. Men det kan sagtens ligge i generne. Og selvom det så kan lyde lidt som en tabt kamp at behandle din akne, er der faktisk mange ting, du kan gøre for at forbedre din hud. En af de vigtigste ting er at bruge den rette hudpleje til din specifikke hudtype og at leve sundt helt generelt.

Hvad kan Nøie gøre?

Hos Nøie kan vi snart afsløre noget nyt og spændende! Vi arbejder nemlig hver dag, med både interne og eksterne eksperter, på at formulere, optimere og teste nye ingredienssammensætninger til at behandle forskellige hudtilstande. Det gør vi, fordi vi gerne vil hjælpe dig med at føle dig godt tilpas med din hud uanset, hvad der genererer dig. Og lige om lidt kan vi lancere skræddersyet produkter til dig, der lever med enten kombineret - og/eller akneplaget hud og give dig den absolut bedste hudpleje til at hjælpe med dine daglige hududfordringer.

Vi er der næsten, så tilmeld dig her for at være blandt de første, der får besked, når vores nye formuleringer lander til foråret.

Vil du vide mere?

Læs vores andre artikler om psoriasis, eksem, tør hud, sensitiv hud og generel hudpleje.

Personlig hudpleje til din huds unikke behov.

Hudpleje på en helt ny måde. Lad os starte din rejse mod en sundere hud.

START HUDTEST