Der er mange muligheder inden for klimakompensation. Vi har valgt at fordele vores kompensation på følgende projekter:

Vi støtter ikke projekter, der reducerer eller undgår udledninger, såsom energieffektiviseringsprojekter, der tilbyder bedre brændeovne i lavindkomstlande eller vedvarende energiprojekter som vind- eller solenergi. Selvom disse er gode initiativer, så hjælper de ikke med at fjerne CO2 fra atmosfæren. I stedet støtter vi projekter, der faktisk fjerner CO2 fra atmosfæren.
For at opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050, og for at overholde Parisaftalen, er reduktioner i udledninger nødvendigt - men ikke tilstrækkeligt. Vi har ganske enkelt brug for at skalere decideret fjernelse af CO2 fra atmosfæren.
Vi arbejder sammen med Klimate, som hjælper os med at investere i en divers portefølje af højkvalitetsprojekter, der fjerner CO2 fra atmosfæren, og som samtidig følger bedste praksis i overensstemmelse med The Oxford Offsetting Principles.
Der er mange muligheder inden for klimakompensation. Vi har valgt at fordele vores kompensation på følgende projekter:
Fundação Carbon Offset Timor (FCOTI) er en lokal NGO i det sydøstasiatiske land Timor-Leste. FCOTI giver over 1.000 småbønder økonomiske incitamenter til at plante træer og øge jordens kulstoflagring i Timor-Leste med det formål at modarbejde klimaforandringer, skovrydning og jordforringelse.
Climeworks anvender Direct Air Capture-teknologi, der udelukkende drives af vedvarende energi til at fjerne CO2 fra luften og lagre det permanent under jorden i naturlige reservoirer, såsom geologiske formationer.
Charm Industrial konverterer affaldsbiomasse til bioolie ved hjælp af en pyrolyseprocess. Bioolien dannes til et tykt, sort stof, der ligner råolie med et meget højt kulstofindhold. På grund af dets lave energiindhold, og tendens til at hærde over tid, er bioolie perfekt til langvarig underjordisk lagring i klippeformationer, hvilket permanent fastholder det kulstof, der opbevares i biomassen, i stedet for at frigive det som CO2.
Carbonfuture fjerner og lagrer CO2 ved at lave biokul fra affaldsbiomasse og lægge det tilbage i jorden. Deres banebrydende system sikrer fuldt dokumenteret og verificeret fjernelse af CO2 via biokul, som garanterer kulstofopbevaring i mere end 100 år.
Seattle-virksomheden Nori har gjort det til deres mission at støtte regenerativt landbrug for at øge jordens kulstoflagring på landbrugsjorde over hele verden. Nori betaler landmænd for at lagre kulstof i jorden ved hjælp af regenerative landbrugsteknikker. De har bygget et blockchain-baseret regnskabssystem, der eliminerer risikoen for dobbelttælling og regnskabssvindel.
Vi deler præcist de ressourcer, vi selv har brugt for at nå dertil, hvor vi er i dag.