Omsorg for jorden og... EAT GRIM

Jeg triller ind på p-pladsen ude foran EAT GRIMs hvide industribygning i det københavnske Nordvest-kvarter. Pallemøbler og blomsterkummer vidner om, at der under normale omstændigheder (når der altså ikke lige er en pandemi i gang) er godt gang i biksen med kunder, der kommer på besøg fra gadesiden.

Inde i gården render jeg ind i Petra Kaukua, der er én af de to co-founders af EAT GRIM. Hun bærer også titlen CEO (det vi på dansk ville kalde en direktør). Vi går sammen ind og møder Carolin Schiemer, virksomhedens anden co-founder og CMO (Chief Marketing Officer). 

Carolin og Petra tager plads i den sorte lædersofa i frokoststuen, der er indrammet af en kæmpe monstera-plante på den ene side og mit kamerastativ på den anden. Jeg har allerede fået the grand tour af stedet og er blevet tilbudt kaffe. Jeg siger selvfølgelig aldrig nej til kaffe.

“Jeg tror, at dét at have omsorg for miljøet i virkeligheden handler om at ændre status quo og at udfordre den måde, ting bliver gjort på,” siger Carolin tænksomt.

Det må man i den grad sige, at Petra og Carolin har gjort med deres virksomhed EAT GRIM.

Og nej, det var ikke, fordi de to virksomhedsejere vågnede op en tidlig tirsdag morgen og tænkte: “Vi skal sgu sælge grimme grøntsager.” Faktisk så startede idéen til EAT GRIM som et skoleprojekt, da Petra og Carolin studerede Entrepreneurship & Innovation.

“Vi valgte ‘madspild’ som et kursusemne, og derfor tog vi ud og besøgte nogle landmænd for at se, hvordan madspild foregår på det niveau af fødekæden,” siger Petra.

Derude så de med deres egne øjne, hvor stort et problem madspild egentlig er. Store bunker af spiselige grøntsager og frugt, der blot skulle smides ud, var nemlig det syn, der mødte dem.

Dét blev kickstarten på deres EAT GRIM-eventyr.

Grim, grimmere, grimmest

“Vi valgte at lave madkasser med de frugter og grøntsager, der ellers ville være blevet smidt ud. Det handler i virkeligheden om at spise klogere og ikke om at producere mere,” siger Carolin.

Men hvorfor bliver der overhovedet produceret så meget frugt og grønt, hvis meget af det alligevel bare går til spilde? (Kan man jo spørge sig selv…) Dét er der faktisk et ganske simpelt (men super åndssvagt) svar på: De ser simpelthen ikke “rigtige” nok ud til at blive solgt i supermarkederne. Tyg lige lidt på den. Selv grøntsager har kropsidealer. 

Jeg sætter kaffekoppen fra mig med et keramisk *klink*. Vi går ud af hovedbygningen og går tværs hen over gården, indtil vi kommer til den tunge dør, der fører ind til pakkeriet af madkasserne. Det er tirsdag, hvilket på bedste EAT GRIM-manér betyder nye leveringer af friske forsyninger og dermed travlhed hos de mange medarbejdere, der arbejder på højtryk med at pakke grøntsagerne i kasser. 

I dag står leveringen blandt andet på kål, kiwier og avocadoer. Og så også en grøntsag, der vistnok er en fusion af grønkål og broccoli. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er gode nok til at blive solgt på vanlig vis.

“De er måske for store eller for små. Der er måske nogle misfarvninger eller nogle små skrammer på overfladen, der gør, at de ikke ender i supermarkedet,” forklarer Petra.

“Det her er for eksempel ikke stort nok til at blive solgt,” fortsætter hun, imens hun holder et lille rødkålshoved i den ene højre hånd og peger på et større med den venstre.

Derudover bliver der også ofte overproduceret eksempelvis pga. vejret, eller at efterspørgslen måske ikke er som forventet.

“Det er et kæmpe globalt problem, og det er faktisk en tredjedel af alle frugter og grøntsager, der ender med at blive frasorteret,” siger Petra. 

“Is this even ugly?”

For Petra og Carolin handler det om mere end blot grimme grøntsager.

“Vi vil gerne starte en global bevægelse, hvor alle former, farver og størrelser er velkommen - både for mad og mennesker,” siger Carolin.

Og netop de underlige – og til tider uopnåelige – standarder for om eksempelvis en peberfrugt har den helt rigtige ‘dybrøde-ikke-mørke-eller-limegrønne-ej-heller-gule’ farve og det helt korrekte svaj (du ved, det der ‘ikke-så-meget-at-det-er-en-decideret-krumning’-svaj), er ofte en overraskelse for EAT GRIMs kunder.

“En undren, vi tit møder, er: “Men denne her ser så normal ud. Hvad er der galt med den? Er den overhovedet grim?”” fortæller Petra. 

Hun understreger, at de mange overraskede tilbagemeldinger blot bekræfter, hvor strenge de normale standarder er. 

“Det problem, vi prøver på at løse, bygger på, at ting ligner hinanden, og det er bare ikke sådan virkeligheden er,” afslutter Carolin.