Face Cleanser
Din personlige ansigtsrens vil blive tilpasset dine specifikke behov, så snart du har gennemført hudtesten. Af samme grund bliver dit navn skrevet på etiketten.
Vores Face Cleanser indeholder ikke parfume, farvestoffer, alcohol denat. eller natriumlaurylsulfat (SLS), da det er meget udtørrende for huden og kan føre til dehydrering, irritation og akne.
Vi udvælger og sammensætter omhyggeligt de bedste fugtgivende ingredienser, der er både milde og effektivt rensende.
Men da det er din egen personlige ansigtsrens udvalgt til netop din hud, kan vi først give en anbefaling, når du har fortalt os mere om din hud og dine behov. De endelige ingredienser og tekstur vil naturligvis stå på dit produkt.
Alt om vores cleansers
Du vil muligvis opleve, at nogle af vores cleansere ikke skummer - blandt andre vores soft balm og micellar gel. De skummer ikke, fordi skummende cleansere har tendens til at udtørre huden, hvilket vi selvfølgelig ikke ønsker, at vores cleansere gør.
I stedet udvikler vi cleansere, der er fugtgivende og skånsomme, og som ikke fjerner hudens naturlige olier, som hjælper til at beskytte og opretholde en sund hudbarriere.
Hvordan du skal bruge din cleanser afhænger både af, hvilken hudtype du har, hvilke hududfordringer du døjer med og hvilken cleanser, du har fået anbefalet.
På din NØIE profilside, kan du for hvert anbefalede produkt læse, hvordan du helt specifikt bruger netop dit NØIE-produkt.
Huden omkring øjnene er ofte mere sensitiv end resten af ansigtet. Vi anbefaler derfor ikke at bruge cleanseren omkring øjnene for at undgå en negativ reaktion i huden.
Hvis du er vant til at bruge en skummende cleanser, kan vores soft balm cleanser godt føles anderledes at rense huden med, da konsistensen minder om en creme. Vi anbefaler, at du skyller ansigtet med vand efter du har renset huden.
Du kan også gøre ansigtet fugtigt inden du påfører cleanseren. Det er ikke meningen, at huden skal føles fedtet efter brug, blot fugtet.
Vi anbefaler, at du altid skyller din cleanser af med vand for at fjerne renseagenter efterladt på huden og undgå hudirritationer.
Skummende cleansere er formuleret med overfladeaktive stoffer (en ingrediens, der i ansigtsrens nedbryder olier, binder sig til dem og tillader dem at blive skyllet væk med vand), og den er mest velegnet til fedtet hud. Skummende cleansere har derfor en tendens til at udtørre huden mere end ikke-skummende cleansere. Sørg for at skylle alt produktet af for at undgå irritation i huden og afslut med en fugtighedscreme.
Vores cleansere er ikke formuleret til at fjerne makeup, men er beregnet til at rense huden og efterlade den helt ren, før du påfører din fugtighedscreme. Du kan også bruge din NØIE-cleanser som en del af din dobbeltrenserutine. Vi anbefaler dobbelt rensning med en olierens som første trin, og som andet trin kan du bruge din NØIE-cleanser målrettet til din hudtype.
Hvis du bliver anbefalet en anden cleanser end den, du har angivet som din foretrukne i testen, skyldes det ofte, at din foretrukne cleanser ikke vil være den bedste for den hudtype og de hududfordringer, du har angivet i testen.
Vi ønsker altid at levere den bedste løsning for din din hud, og anbefalingerne sker derfor på baggrund af, hvilke ingredienser, der vil gavne din hud bedst.